RCK_2 offroad 1/10 2019/20

Det var 2. gang kørere skulle køre med det nye raceformat. En kvalifikations runde og så en finale. På papiret et godt forsøg, men når så tællersystemet ikke vil spille med, så bliver det ikke godt. Forvirring, og flere spørgsmål end svar. Men det skal nok blive godt, når tællersystemet har fundet ud af det, eller er det bare en træt tællersnor. Eller software fejl.

De tre klasser var denne gang 2WD, 4Wd og Sportsmand – ingen racing truck.

Søren var dommer og speaker, som han plejer, og så er man sikker på nogle friske bemærkninger hen over dagen.

I 2 WD var der 12 kørere, det betød A-B finale. Jonas Kærup lagde ud med 17 -5.00.434 – hele 16 sekunder foran Michael Hovgaard i gruppe 2.

I gruppe 1 var Marcus Kærup stærkt kørende, han kørte 18 – 5.11.469. Så var stilen lagt. Kim Boeslund var godt kørende og blev noteret for 17 – 5.13.093. Igen var det tysk deltagelse Melina Ratzlaff var til start. 

Jonas Kærup kunne vinde 1. A-finale med ca. 4 sekunder foran Marcus, der havde fejl på 2.omgang. Mathias Douglas kunne også køre 18 omgange på 3.pladsen.

Han startede sidst i denne finale.

I 2.runde kørte Marcus igen 18 omgange. Det kunne Jonas også, men manglede ca. 7 sekunder. Bedst af resten var M. Douglas.

Til 2. A-finale havde Melina kørt sig op i denne gruppe. Marcus havde fundet farten. Nu kørte han 19 – 5.10.577 og de andre kunne ikke følge ham. Jonas havde fejl på sidste omgang og sluttede på 2.pladsen. Marcus bedste tid var 16.713.

I sidste runde kørte Marcus igen 18 omgange. Han var klart den hurtigste i hans gruppe. I den anden gruppe var det Jonas, der var hurtigst.

Så far og søn skulle ud i 3.A-finale for at afgøre samlet sejr.

Marcus kunne ”stille og roligt” øge sit forspring gennem de første omgange, og så var løbet afgjort. Jonas kom ikke rigtig tæt. Kærup junior vandt med små 4 sekunder. Dermed samlet sejr til ham. Farmand på 2.pladsen og Mathias Douglas ind på 3.pladsen.

Resultatberegningen er et stort arbejde, så i skrivende stund foreligger samlet resultat ikke.

I 4WD var der 10 deltagere, så også her en A og B finale.

Marcus var ganske overlegen i første afdeling. Hvis han ikke skulle vinde igen, skulle de andre helt sikkert køre overevne. Det gjorde de ikke. Bedst af resten var Pelle Martin og Mathias Douglas. Kærup kørte i 4WD klassen også 18 omgange. Tommy Kristoffersen havde en fin 4,5 turns motor i bilen, og det gav ham en A-finale plads efter 1.runde.

I A-finalen kørte Kærup 19 5.16.892. Douglas kom ind på 2.pladsen og Carsten Holm Pedersen kom ind på 3.pladsen. I 2.runde tog Marcus igen pole og billedet var det samme i runde 3.

Pelle Martin kunne køre sig op i 2.og 3.runde, således at han kunne tage 3.pladsen samlet. Douglas nr. 2.

Hele 13 kørere var til start i sportsmand klassen. Det var tæt ræs hele søndagen og især 3 kørere skilte sig ud. Det var Michael Jørgensen, Magnus Willumsen og Jens Otto Frederiksen. De sluttede faktisk med hver en sejr i en A-finale, så det store regnemaskine skulle findes frem. Der var en del kørere, så prøvede både at køre A og B-finale takket være den nye raceformat.

Efter læsning af regler og forskellige udregninger gik 3.pladsen til Magnus Willumsen. Michael Jørgensen kom ind på 2.pladsen, og Jens Otto vandt, idet han havde kørt den hurtigste A-finale. To nye folk kørte nogle fine løb. John Nielsen Hjerrild og Jacob Jørgensen – de skal bare have lidt mere erfaring og stabilitet, så er de med helt fremme.