+40 VM offroad 1/10 – ORCM.

Livet er en lang række af op og nedture. Sådan er et offroad event også. Faktisk hvert heat, eller finale, man kører. Det er det, der gør offroad så intens. Ikke en omgang er ens. Ikke et heat er ens. Udfordrende og for at skrive det på Jysk – træls – på samme tid.

Bilen kører godt et heat, for så at køre, som en “åben pølsevogn” en time senere. Underlaget ændrer sig hele tiden, vejret kan spille ind – vind/regn/sol. Men det er grunden til, at så mange elsker offroad om det så er 1/10 eller 1/8.

Odense RC Minirace søgte en November dag i 2018 om at få lov til at arrangere VM for kørere over 40 år, eller som fylder 40 i 2019.

Selve konceptet havde nogle finner “opfundet” nogle år tidligere. Men efter 2 år var kræfterne forsvundet i Finland, de ville gerne have en pause. Bestyrelsen for ORCM lagde billet ind, og efter nogle måneder med diskussion på facebook, så blev det meldt ud, at ORCM ville være vært for +40 VM i 1/10 offroad.

Så gik arbejdet igang for klubben. De har dog snart 20 års erfaring med at håndtere store internationale events. Hvert år siden 2000 har de arrangeret DHI CUP. 

Anlægget i Odense er en rigtig 1/10 offroad bane med kunstgræs, som underlag. Flere mosegrise har gennem årene sørget for at banen er godt bullet. 

De har gravet et net af gange under banen. Der er “naturlige hop” på banen lavet af jord og så lagt kunstgræs ovenpå.

Nogle elsker banen, andre er ikke så glade for den. Der er altid en hjemmebane fordel, og på ORCM banen er denne fordel måske lidt større end på andre baner vil nogle mene. 

Bestyrelsen sad ved computerne da tilmeldingen blev åben på myrcm. Ville der komme nogle?

Ja, hurtigt blev de 2 klasser – 2WD og 4WD fyldt med folk, der gerne ville komme til VM.

Det endte med ca. 180 tilmeldinger på de 2 klasser. OK, der var flere , der kørte to klasser.

Kørere kunne selv have deres fælge med. I startgebyret var der kontrol dæk/indlæg med.

I 2WD var fordækket frit. Men der er kun Schumacher Stagger, der virker. I både 2WD og 4 WD var bag bag dækket Schumacher Dart. Fordæk til 4WD var Stagger. Der var også regler for regndæk. Hjulene blev dækket.

Det var tilladt at bruge 3 sæt dæk i hver klasse, og det var det mange der benyttede sig af. Alle dæk skulle købes ved banen.

Mandag og tirsdag i ugen op til løbet var der træning, der var dog næsten ingen der benyttede sig af det, så fredag var første rigtige gennemkørsels for de mange udlændinge.

Vejrudsigterne havde været meget forskellige i ugerne for til løbet. Nogle udsigter lovede masser af regn, andre mindre. Men som tiden nærmere sig blev udsigterne mere lign hinanden. I dagene op til fredag var prognoserne enige. Ingen regn – fredag, lørdag og søndag.

Flere af klubbens medlemmer havde arbejdet mange timer op til torsdag aften, hvor der var indskrivning. Alt var klart, og sådan fortsatte det hele weekenden – ikke problemer med tæller, strøm eller andet. 

Der var arrangeret fællesspisning lørdag aften, og mange deltog og tog godt fra af den lækre menu. Der var ikke camping på området, men klubben havde lavet aftale med et hotel om at give rabat til de kørere, der deltog i +40 VM.

Klubbens egne folk stod for dommer- Søren Jeppesen, og computer – Jesper Rasmussen/Christer Rasmussen. Til at speake løbet havde de fået Bjarne Høllund til at komme op fra Tyskland. Bjarne er faktisk fra Odense, og kender flere af kørere fra “gamle dage”. Han kørte selv lidt med, men det var hans sidste løb, fremover vil han kun speake ude ved løb.

Men nu til det sportlige.

2WD.

Det var svært at udpege en favorit, men skulle der være en, måtte det være lokale Jonas Kærup. Var de udenlandske kørere hurtige? Gruppe indledningen var god, der var faktisk kun et par folk, der skulle byttes rundt efter de første træninger.

85 kørere var til start. Efter de første to runder træninger var billedet, at banen for de udenlandske ikke var nem. 7 danskere lå i top 10. 2 kørere fra Belgien og en kører fra Finland kunne følge danskere, og de lokale var meget langt fremme. Ulrich Rasmussen – formand for klubben var på 4.pladsen. Christer Rasmussen var på 2.pladsen, lidt overraskende.

De næste to trænings runder skulle bestemme hvilken kvalifikations gruppe kørere skulle i. Kontroldækkene skulle ikke benyttes, men de fleste kørte på Dart dækket.

Igen var Jonas Kærup i front. Hans bil kørte “som en drøm”. I dagene op til løbet havde han trænet og testet flere forskellige setups og biler.

Wouter Wynen var ca. 1 sek. væk fra Jonas. Wouter er fra Belgien og kører hjemme i hans klub også på kunstgræs, så underlaget var ikke fremmed for ham. 

På 3. pladsen kom finske Markku Honkanen, han var 6/10 efter Wouter.

Der var 6 danskere mere i top 10. Brian Larsen fra den lokale klub havde ramt dagen og lå på 9.pladsen. Pelle Martin har ikke kørt i flere år, men har en lang og meget flot karriere bag sig. Hvis jeg ikke husker meget forkert, så tror jeg han var den første dansker, der fik en kontrakt direkte med Associated. Det var Mike Reedy selv, der overskrev papiret. Han har boet i USA i flere år og arbejdet med computergrafik/video. Nu er han begyndt at køre rc igen. Han lå på 6.pladsen.

Han kørte sidste gang off road i 2002, hvor han blev dobbelt dansk mester i DASU og kørte sig til en B-finale til Ifmar VM i Sydafrika. Han kørte på A teamet i Team Associated fra 1996 til 2008 hvor han stoppede med at køre touring car.

Rune Gustavsen var også med helt fremme efter de 4 træninger.

Patrick Albrechtsen, Bo Dissing, Søren Schurmann Hempel og Peter Huus lå til gode resultater.

Altså mange danskere i bedste gruppe til kvalifikationerne. Der skulle køres 4 runder, hvoraf de to bedste ville være tællende.

Jonas Kærup fortsatte det høje tempo, og var overlegen alle 4 runder. Han vandt alle. Ulrich Rasmussen kunne køre to 3.pladsen hjem. Det var med Jesper Rasmussens bil, men det gør ikke placeringen dårligere. Han var selv overrasket over, at han lå så alt fremme i feltet. Christer Rasmussen kender også banen, som sin egen bukselomme og med 3. og 4.plads indtog han 4.pladsen. Det kom også bag på ham, og selvfølgelig glad.

Wouter Wynen kørte fire 2.pladsen hjem, og kunne dermed holde i front til A-finalerne.

Men der var flere danskere i A-finalen. Rune Gustavsen havde fin fart i bilen og kørte sig ind 6.pladsen. Pelle Martin havde ikke glemt at køre offroad. Det er nok ligesom at cykle. Han kom ind på 7.pladsen.

Efter min opfattelse var Brian Larsen dagens gode positive overraskelse. Han kørte sig ind på 10.pladsen. Flot.

To danske skulle køre med i B-finalerne det var Søren Hempel og Bo Dissing.

Jonas hurtigste omgang i kval. var 20.463.

Kun 3 kørere kunne køre 15 omgange på banen, foruden Jonas var det Ulrich Rasmussen og finske Markku Honkanen.

Lad det være skrevet med det samme. A-finalerne blev ikke spændende i front, dertil var Jonas Kærup for godt kørende. Han lavede stort set ingen fejl i de to første finale runder, og så var VM i hus. Men bag ham var der spænding og tætte kampe om placeringer. 

I 1.finale vandt Jonas med 6 sekunder ned til nr. 2., som blev Ulrich Rasmussen. Jonas kunne køre hurtigste tid på 20,503. Værd at ligge mærke til er tiden for Christer på 4.pladsen, hans hurtigste var 20.558. Wouter Wynen kom ind på 3.pladsen. Flot kamp om 3.pladsen – kik en gang på tiderne mellem nr. 3 og 4. Christer Rasmussen “manglede” 2/1000 i forhold til 3.pladsen. Så er det tæt. 

I 2.finale kom Jonas igen godt af sted, og så kunne de andre kæmpe om resten. Denne gang kunne Wynen holde Ulrich bag sig, og afstanden mellem dem var 5 sekunder. Christer kæmpede med en bil, der gerne ville vælte, men han var ikke den eneste med den problem. Lidt for meget drej på senderen, og bilen vælter. 

Markku Honkanen kom ind på 4.pladsen. De 4 første på 15 omgange. Jonas var dermed verdens mester i +40. Hurtigste tid havde Honkanen med 20.282.

3.finale blev uden Jonas Kærup. Han lod de andre kæmpe om de sidste to pladser på podiet. Det var nemlig ikke afklaret.

Ulrich Rasmussen udspillede hurtig sin chance med at rulle rundt på første omgang.

Christer kørte sin chance, og sluttede på 2.pladsen efter Wynen. Pelle Martin var godt kørende i denne finale og sluttede på 3.pladsen.  I slutningen af finalen kom der en meget lille byge. Faktisk kun få dråber, men det var nok til at banen blev glat. Tiderne blev 10 sekunder langsommere. Heldet var med Ulrich – resultaterne gjorde at han kunne tage 3.pladsen samlet. Christer blev nr. 4.

Belgiske Wouter Wynen tog sig af 2.pladsen.

Der blev også kørt om mesterskab i +50 og +60.

I +50 blev det danske Søren Hempel, der vandt, mens tyske Michael Wiedbrauk vandt +60 VM.

Se alle 2 WD resultater her.

4WD.

VM blev afviklet på den måde at 2WD klassen kørte først. Fredag formiddag var til 2Wd og eftermiddagen var det 4WD. Sådan også lørdag og søndag.

Der var ialt 70 kørere tilstart. Mange kørte også 2WD.

De udenlandske kørere blev mere og mere dus med banen, og det kunne ses i 4WD. Ikke så mange personlige fejl. Der er forskel mellem en 2WD og en 4WD, og de skal køres på forskellige måder.

I den frie “pratice” var det igen Jonas Kærup, der satte farten. Der var ikke så mange danskere med helt fremme, dog kunne Pelle Martin tage en top 3 placering. Ellers var det Christer Rasmussen og Rune Gustavsen, der var bedste bud på A-finale pladser.

Wouter Wynen var på 2.pladsen iøvrigt med en låne bil. Jesper Rasmussen havde lånt ham sin nye B74, og den så ud til at gå godt.

Kørere var fordelt fint, så der var næsten igen ændringer i heat sammensætning til de næste 2 trænings runder.

Billedet var næsten det samme efter disse to runder som i de to første. Fronten var den samme, dog havde Henrik Rasmussen kørt gode runder og lå på 10 pladsen. Markku Honkanen havde fundet farten og rymten og lå 8/100 efter Jonas Kærup, og Wouter lå 7/10 efter på 3.pladsen. Der var lagt op til nogle spændende kvalifikations runder. Der var 6 sekunder mellem nr. 1 og nr. 30 i stillingen. Der er ca. 2 Sekunder pr. omgang.

Heat indledning til kval. blev mixet, således at de 10 hurtigste ikke skulle køre sammen.

Jonas Kærup lagde ud med en runde sejr, og så var han tændt. Han havde en god afstand ned til Wynen – ca. 2 sek. 

Jonas var eneste kører under 20 sekunder for en omgang. Hans gennemsnit var 20.376. Rune Gustavsen lagde ud med at tage en 3.plads taget, fint resultat for ham.

I de følgende runder var billeder i toppen den samme. Dog kunne Wynen også køre tider under 20 sekunder, men afstanden til Jonas var på et par sekunder. Christer Rasmussen kunne køre sig op, han lagde ud med en 5.pladsen, men sluttede runderne med en 3. og 4.plads. Henrik Rasmussen kunne ikke finde farten fra træningerne og sluttede på 21. pladsen. Pelle Martin mistede også fart. Måske de udenlandske kørere havde fået banen i fingerne, og kørte nu mega stærkt. Der var få fejl i de sidste kval. runder. Pelle Martin kørte sig i B-finalen sammen med Henrik Bridstrup. Christer Rasmussen kom ind på 4.pladsen lige foran Rune. Der var lagt op til nogle spændende finale, da afstanden i top 3 ikke var så stor, som den var i 2WD. 

Mark Gregory havde taget turen fra New Zealand for at deltage. Jeg er ikke klar over, hvordan RC forholdene er på øen. Hvad underlag de bruger til offroad, men han kæmpede med bilen og banen. Han var ikke blandt de hurtigste, men jeg håber han har lært en masse og haft en god tur generelt til +40 i Odense.

Det er lige før at kunne kopier teksten fra 2WD til 4WD. Jonas i front og i kontrol. Ikke presset af nogen. I sådan en situation kan man køre sig eget løb. Man skal selvfølgelig passe på ikke at køre for langsomt, for så kommer fejlene. Hans tider svingende 4/10, det er stabilt. 

I første A-finale kom Wouter Wynen i mål ca. 4 sekunder efter Kærup. Han kunne også køre under 20 sekunder. Bedste dansker efter Jonas blev Christer, der kom ind 4.pladsen.

I 2.A-finale kunne Wouter køre 19.734, men det var ikke nok. Jonas var i front og styrede løbet. Wynen kom ikke rigtig tæt på, han havde ingen pres bagfra, og var hele 15 sekunder foran nr. 3, som blev Honkanen. Christer og Rune havde ikke nogen god finale, bilerne væltede for dem.

Med det resultat var Jonas dobbelt verdens mester i +40. To fine resultater fra ham, der har planer om, at tage sønnen Marcus med til de store løb i Europa, og selv være mekaniker for ham. Det bliver spændende at følge. 

Sidste finale A-finalen var uden betydning. Måske Christer med en sejr kunne tage 3.pladsen samlet, men Jonas stillede ikke til start, så Wouter havde en frit løb foran sig. Det udnyttede han og vandt foran Markku. Christer han ind på 3.pladsen. Det rakte til 4.pladsen samlet. Rune blev 8.samlet. 

Der var to verdens mesterskaber mere, der skulle afgøres i 4WD. I +50 vandt tyske Guido Kraft og i +60, der vandt – ja, tænkt engang man er blev så gammel  – Jeres redaktør. 

Fint resultat for mig, efter en weekend hvor tingene gik op og ned. Jeg havde selv regnet med top 50 placeringer. 

Efter de mange kommentarer, der både faldt på anlægget, og senere er skrevet på facebook, så har kørere været meget tilfredse med +40 VM. Det hele fungerede også 100 %. Man kan vel også skrive at vejrguderne var med klubben. Der kom stort set ingen regn hele weekenden.

Tak til Jesper Rasmussen, fordi han lod mig låne sig gamle B64. Tak til Tommy Eriksen og Michael Jørgensen for god støtte og hjælp, da tingene gik ned af bakken.

Se alle resultaterne fra 4WD her.

Tak til alle kørere, fordi de kom til Odense fra fjern og nær. Tak til ORCM og deres hjælpere for at de igen gad arrangere en super event – ingen nævnt – ingen glemt. Hvis du synes det er for meget med roserne, når jeg selv sidder i bestyrelsen, så bare spol tilbage.

Det bliver spændende at følge kommentarer hen over vinteren, HVOR SKAL +40 VM i 2020 KØRES?

Lige nu er det optur, måske kommer nedtur, hvis vi ikke får lov til at afholde det igen.

Jens Otto Frederiksen – Verdens mester i +60 Offroad 4WD 2019.

Tak til Anders Sørensen og Radioracing.info for billeder.