Med Team Schumacher i Tyskland.

Skrevet af Mike Hansen.

Forrige weekend drog 5 kørere fra Team Schumacher, til Tyskland for at deltage i en afdeling af den tyske HPI-Challenge. Henholdsvis Ole Strandlyst, Philip Pedersen, Johnni Andersen, Chris Nielsen og Mike Hansen.

Stedet var Kleinburgwedel. Omkring 300km fra Grænsen.

Banen havde en fin størrelse. ca 25x12m.
De grønne tæpper gør det noget anerledes end vi er vant til, dog havde de godt greb så det var ikke noget problem.

Til de tyske løb skal man ofte selv have borde og stole med, som man kender det fra Offroad herhjemme. Dette var tilfældet her, så bilerne var godt pakket!

Der blev kørt i 3 klasser: Classic, Stock GT 17,5T blinky, og Stock TC 13,5T blinky.

Alle deltog i Stock GT 13,5T, hvor der var 12 deltagere og Ole havde dobbeltprogram ved også at kører Stock GT 17,5T, hvor der var 22 deltagere.


HPI Challenge er den genfødte LRP-HPI-Challenge fra gamle dage. Da HPI ligger navn til er der indført et nyt dæk til denne sæson. Et HPI 28 preglued. Dækket har  været lidt svingene i levering så det gamle LRP V22 dæk er stadig tilladt.
Motor er LRP X20 motore i alle klasser.

Vi valgte at kører på LRP dækket, da det ville give træning på dækket og mulighed for at finpudse setups til DHI-Cup. Lørdagen stod på træning hele dagen, og vi brugte heldigvis kun få træninger til at finde ud af hvor bilerne skulle stå. Heldigvis var det ret tæt på vores setups hjemmefra, så resten af dagen kunne bruges på at prøve småting, for at se om der kunne findes mere.
Chris Nielsen havde debut med sin Schumacher Mi6evo, så han skulle bruge nogle flere batterier for at blive dus med hans nye køretøj. Bilen blev skruet hen til hans smag, og så kunne der omsider køres en masse batterier. Under hele lørdagen, var vi alle ret godt med. Ole og Mike, lå hele dagen i top 5, og i flere tilfælde i top 3, i det tynde, men meget stærke felt.

Feltet tæller nogle hurtige kører, hvor et par af navnene er måske bekendte for nogle er jer. Bl.a. Uwe Reimers og Torsten Baggendorf der har deltaget i DRCMU løbet i Tinglev flere gange. Benjamin Eggerstedt, Kevin Sparbier og ikke mindst Moritz Flügge, der har kørt DHI-Cup A-Finale i SuperStock.

Feltet er lille men hårdt, da de her gutter ikke rigtig træner. De kører til gengæld løb op til 3-4 gange om måneden!

Søndag morgen gik løbet igang. Ingen seedet træninger som herhjemme. 3 kvaller og 3 finaler som herhjemme, dog kun den bedste kval tællende.
Kvallerne var 5min og der blev kørt 7min finaler.
I GT klassen var det 6min kvaller og 8min finaler.

Kvallerne var lidt blandede, og der var kamp om pladserne da kun 6 fik videre til A-Finalen på den smalle bane. Mike lagde ud men 2’er i første runde, dermed var finalen sikret. Ole havde en 5’er som bedste, men det ragte ikke til finalen, der manglede et point. Chris’ bedste kval var en 6’er efterfulgt af Philip med en 7’er og Johnni med en 9’er.
Det betød Mike skulle starte Nr. 4 i A-finalen. Hans 2’er var ikke nok til at starte 2’er da to andre kørere havde hurtigere sluttider, men samme point. Ole startede 1 i B, Chris 3, Philip 4 og Johnni 6.
Johnni havde desværre ikke helt heldet med sig, og bøvlede på løbsdagen med en bil der drillede.
I GT var det tydeligt Ole og Torsten der skulle kæmpe om sejren. Torsten trak det længste strå i kvallerne og tog TQ foran Ole.

Finalerne skulle blive spændende i GT. Ole lå hele 1. finale og pressede på og i sidste minut, kom fejlen han ventede på, og kunne tage sejren. Anden finale blev der lavet lidt kørefejl og det rakte til en 2. plads, som han revancherede ved at vinde sidste finale stort og tage den samlede sejr i StockGT 17,5!

I Stock havde Mike lidt blandede finaler. Kørefejl i første finale endte med 4. plads. 2. finale var en anden sag. Efter en go start, var der kamp om 3. pladsen i hele finalen, flere gange kontakt, men fair ræs. Desværre var der ingen vej forbi og endnu en 4 plads. Sidste finale bød på endnu en go start, og meget hårdt pres fra start gjorde at den ene mulighed der skulle til, kom for at han kunne komme forbi og tage en sikker 3. plads i sidste finale.

B-Finalen i Stock blev en Danskerfinale, med 2 modige tyskere.
Der var 3 forskellige finalevindere og endte med at Ole kunne tage B-Finalen. – dog med lidt held. Han havde regnet forkert og troede han havde vundet finalen og sprang den sidste over i god tro. Men nej! Han var derfor afhængig af et resultat der heldigvis faldt ud til hans fordel!
Philip, Chris og Johnni, havde et par herrefights, og fik også smagt lidt på at tyskere lidt hårdere end vi gør herhjemme til tider. De endte finalen som 4, 5 og 6.

Resultatmæssigt ikke hvad alle havde forventet hjemmefra, men bilerne kørte godt, og vi fik alle rigtig god træning, ved at møde ny modstand, ny bane, og nye tæpper.

HPI-Challenge løbene er rigtig sjove og lidt andet format end herhjemme, hvilket faktisk er ret sjovt!
Man bliver udfordret, da kørerne er rigtig gode og bundniveauet er højt. Man bliver taget rigtig godt imod, og de kan godt lide vi kommer og kører med dem, så helt sikkert noget flere danskere kunne prøve.

Nogle af os har kørt en del løb i det Nordtyske, og vi kommer helt sikkert til at tage derned igen og kører diverse løb.

Vejen hjem bød på den sædvanlige rasteplads Schnitzel og Currywurst, til de trætte kørere!

Tak til Mike Hansen og Team Schumacher for reportagen.