TEAM ASSOCIATED RC10B6.1.

TEAM Associated er nået til version 6.1 af deres vindende 2WD model. 28 gange har Associated vundet et verdensmesterskab (alle klasser) og kikker man på startlister til et offroad 2WD 1/10 løb, ja så er den største del en bil fra Associated.

Her i Danmark er det Jesper Rasmussen, Marcus Kærup og Jonas Kærup, der tegner firmaet. På indkøbssiden er det RCKONGEN i Søndersø, der søger for biler og stumper til de mange biler rundt om i Danmark.

I år er det blevet til den ene sejr efter den anden for Jesper Rasmussen i 2 WD-klassen. Kun et løb vandt han ikke under DRCMU. Det gjorde en anden Associated bil i hænderne på Marcus Kærup.

Nu ligger der en Asso B6.1 på bordet, pakket pænt ind i små poser. Der er 3. gang, jeg skal i gang med en 2WD buggy fra Associated.

Der er ændret en del i forhold til B5, og der er også ændringer i forhold til B6.

Der største ændring er nok i designet af bagvognen. Det var ikke let at skifte diff. Tidligere. Det har mange klaget over. Det er nu ændret, så der skal meget få skruer løsnes for at skifte diff.

Selve diffet har også fået en ”overhaling”.

Tak for det. De bageste bærearme er også nye i design i forhold til B6.

Bilen er også blevet en smule kortere i axelafstand. Der er kommet lidt mere ekstra udstyr med i kittet. Vægtklods, anti roll bars foran og bagved.

Bodien er stadig den samme. Selve styrtøjet og fronten er meget lign B6.

Spurgear et nyt, og fjedren til at spænde slipperen er er flyttet over i den ”anden side”.

Kittet kommer i to version, en dirt og en tæppeversion. Lige på trapperne er også en ”light” udgave til 17,5 turns klassen i USA. Ca. 40 gram er den lettere.

Det er tæppeversionen, der ligger i kassen.

Jeg plejer at følge byggevejledningen, når jeg samler en bil, men denne gang har jeg valgt at startede med støddæmpere.

Dæmperne er magen til de gamle, men fjedrene er nye. Teamet har designet en version 2 af deres fjedre. Det er dem, der følger med i kittet.

En lille ændring er dog at finde. I stedet for 1,7 mm huler er det nu 1,8 mm huler i de små skiver, der sidder inde i stemplet. Det er til rear dæmperne, i front er det stadig 1,6.

Fjedrene er RED i front og BLUE i rear.

Så blev det gear diffet, der skulle samles. Det er relativt nemt at bygge. Læg dog mærke til, at O-ringe ved de 4 små gear er ”OPTION”. Kit set up er uden disse O-ringe.

Der kommer olie med til diffet. Alt efter hvor man skal køre svinger oliens tykkelse. Start med 3000 eller 5000.

Selve gearkassen er ændret i opbygning, så det er lettere at skifte diffet. Som noget helt nyt på B6.1 kan man nu ændre ”ride højden” på diffet. To plastik bøsninger sidder på selve gearhuset. Der er 4 muligheder. Anti roll bars er med i kittet, og skal klargøres, når man samler gearhuset.

Når dette er gjort skal slipper og spurgear samles.

Læg mærke til spur gearet, det har fået en lille ”krave”. Så du kan ikke bruge de gamle spurgear fra eks. B6 eller B5.

Det er svært at sige, hvor meget slipperen skal spændes, det gøres ude på banen.

Bagtårn monteres på gearkassen. 

Så er turen kommet til bageste bærearme. Det er der også lidt nyt. Der er plastikbøsninger i armene, så der er flere justeringsmuligheder. Rear Hub og træk Axel er ”de gode gamle.

Mange skifter Rear Hub ud med en af aluminium. Giver flere muligheder for justering af turnbuckle længde.

De forskellige turnbuckle samles og det gør ikke så meget om de har samme længde. Bilen skal jo justeres senere, før den kommer på banen.

I front er det ikke ændret så meget i design. Jeg har valgt, at skifte forskellige dele i styrtøjet fra plastik til aluminium. Endvidere sætter jeg et alu. horn på servoen. Det skulle hjælpe lidt på det slør, der hurtigt opstår i styrtøjet. Det lige nævnes at fronttårnet er noget smallere end på B6.

Der er plastik beskyttelse på tårnet, der bliv sikkert glæde mange klubber, da tårnet ved uheld kan lave huler i underlaget. Casterblokke, styreblokke og front Axel er velkendt fra B6.

Husk at vende de små bøsninger på casterblokkene rigtigt, der er flere forskellige med i kittet, men manual anbefaler plus 5 grader..

SE MEGET MERE PÅ WWW.RC10.com

Dæmperne monteres, og så er der kun batteri holder, der skal samles. Vær omhyggelig med højden på de to batteriskruer, så de har samme højde, som dit batteri. 

Der er body og vinge med, men ingen fælge eller dæk. 

Vingen kan monteres på forskellige måder alt efter hvilken hældning vingen skal have. 6 grader er kit set up. 

Der findes et hav af option parts til B6 serien. Mange er fine. I kittet her, har jeg valgt at sætte alu. styr i. Plus ekstra væg og en vægt i fordelen. 

Der findes mange set ups på nettet til forskellige bane typer. Det kan være en stor hjælp, hvis man skal ud på et underlag, man ikke kender til.

En fordel ved at så mange kører TEAM ASSOCIATED er der næsten altid er en kører, man kan spørge til råds ude på banerne. Til store internationale løb sender Associated som regel en kører af sted bare til at hjælpe ASSOCIATED kørere. 

Mange gange kan man få hjælp af dem. I Danmark er de danske ASSOCIATED ikke ”bange” for at hjælpe med tips og gode råd.

Dette var bygningen af bilen, så er det bare ud på banen og teste den. Det kommer der også en artikel ud af senere. Så ”bliv bare på kanalen”.

SE VORES YOUTYBE KANAL, HVOR DER ER MANGE ANDRE OUT OF BOX vIDEOER.