DRCMU OFFROAD 3 RCKONGEN.

Alle sejl var sat til fra RCKONGEN’s side for at DRCMU 3 for offroad biler skulle blive en succes. Der er var pølsevogn hele lørdagen, og i to pauser var der opvisning af en Monster truck. Den kørte lige over to gamle biler.

Der var gjort en del reklame for denne “action Day”, og folk fra fjern og nær kom da også til eventen. Det var nok mest for at se denne Monster i aktion. Flere blev dog hængende og så lidt rc ræs.

Banen var ændret en smule i forhold til tidligere, der var kommet nye/gamle tæpper på, og flere sving var ændret.

Om fredagen kom der masser af regn, så det var ikke meget de 47 tilmeldte fik trænet. Dog var regnen væk lørdag morgen. Banen var rimelig tør, så der blev trænet til kl. 10.00.

Desværre skete der et eller andet med grebet, efter at tæpperne var blevet limet lørdag morgen. Grebet var væk, og især i nogle chikaner var det helt galt.

Søren Jeppesen var igen dommer og speaker, og så blev der kørt pænt hele dagen.

Der var ingen kørere tilmeldt i stock klassen.

 

RACING TRUCK.

Kun 6 tilmeldte. Klassen mangler lige 5-6 kørere mere. De er der, men de mangler lige at tilmelde sig samme løb. Mon ikke det kommer til de sidste løb.

Det er Kim Boelslund og Ulrich Rasmussen, der dominere klassen. Ulrich har vundet de to første løb, men på RCKONGENS bane er Kim ekstra hurtig. Det var da også ham, der tog pole foran Rasmussen.

De indledende blev kørt under vanskelige forhold. Der var intet greb flere steder banen. Ens for alle, men det var ikke morsomt.

Finalerne blev spændende. Ulrich og Kim havde stort set samme fart. Så det var personlige fejl og måske ”trafik”, der blive gøre udslaget.

Før sidste finale havde begge vundet en runde hver.

Ulrich fik ikke den bedste start. Han røg ned på 3.pladsen, men kunne køre sig op, efter at Kim Boelslund lavede nogle småfejl. Per Eriksen havde nogle fine nærkampe med Jens Otto Frederiksen. Per´s større erfaring i klassen gjorde sikkert udslaget. Per kører med i EOS om vinteren, og kører med i A-finalen i stock klassen, hvor der køres med 13,5 turns motor.

Per sluttede på 3.pladsen.

4 WD.

15 kørere til start. Pænt felt, trods at der manglede nogle af de hurtigere drenge med Mike Gosvig i spidsen.

Jesper Rasmussen kunne tjene nogle vigtige point i mesterskabet ved at Mike Gosvig ikke var til start.

Rasmussen lagde godt ud og kunne vinde de to første kval. runder. Marcus Kærup vandt sidste runde og kunne dermed starte ved siden af Jesper i finalerne.

Jan Larsen var sidste år hurtig  på banen, og igen i år han med helt fremme. Frederik Hovgaard har ikke fået den bedste sæsonstart og kom ind på 4.pladsen.

Der var ”gæster” fra Sjælland og Henning Warner var hurtigst af dem. Han kunne køre sig i A-finalen, godt resultat for ham. Mathias Douglas er et stort talent, der får kørt en masse med forskellige biler. Han havde fundet et godt setup og kørte sig i A-finalen.

De andre fra familien Douglas kørte med i B-finalen. Den blev vundet af Henrik Bidstrup. Han havde farten til mere, men en servo drillede ham i de indledende.

I 1.A-finale kørte Jesper Rasmussen fejlfrit. De andre lavede fejl, og Frederik Hovgaard kunne køre sig op på 2.pladsen. Mathias Douglas kørte også et fint løb og tog 3.pladsen. Marcus Kærup måtte udgå.

Det lignede en” walk over” for Jesper i 2. A-finale, men så kom der fejl fra hans side. Han måtte lige ned på 3.pladsen, men kom hurtigt tilbage, og igen var han langt foran de andre. Jan Larsen og Marcus kom ind på de næste pladsen. Frederik Hovgaard var udgået.

Samlet sejr til Jesper. Gode point til ham. I sidste finale kunne Frederik Hovgaard holde de andre bag sig og han vandt med 5 sekunder ned til Markus.

Frederik sluttede på 2.pladsen, og Jan Larsen tog 3.pladsen med lige mange point som Marcus Kærup, men havde en bedre sluttid.

 

2WD.

20 kørere til start og dermed den største klasse. I front blev der kørt stærkt. Jonas Kærup var rigtig godt kørende, og kunne holde de unge bag sig. Frederik Hovgaard havde også fin fart. Jesper Rasmussen manglede lidt, han kørte 3 anden pladsen hjem.

Han ”plejer” at være god for en sejr i en runde. Der var flere gode resultater i klassen. Christer Rassmusen kom med i det fine selskab i A-finalen. Det gjorde Lasse Bak også. Derimod var det lidt skuffende, at Mathias Douglas ikke kunne køre sig i A-finalen. Han havde også ”brugt” al krudtet på 4 WD bilen.

Han kunne dog senere på lørdagen vinde B-finalen foran Kim Boeslund. Theis Pallesen vandt C-finalen foran Jan Douglas.

Banen blev hurtigere efter de havde skiftet tæpper flere steder på banen i en pause. Det så heller ikke godt i de indledende runder.

Jonas vandt 1. Og 3. Runde og dermed pole. Frederik Hovgaard vandt en runde, og kunne så starte ved siden af Jonas. Jesper på 3.pladsen, så der var lagt op til 3 spændende finaler runder.

 

Det er sjældent, at kørerne i en finale beholder deres placeringer hele vejen i de 5 min. Men der skete ikke meget i første finale. Jonas i front, og havde fuld kontrol over bilen. Jesper og Frederik kæmpe lidt om 2.pladsen, men Frederik kom ind på 2.pladsen.

2.finale blev meget mere spændende. Jonas kom ned på 2.pladsen, efter en overhaling af Jesper Rasmussen, men Jesper måtte få omgange senere vige pladsen til Jonas.

Jan Larsen kørte sig op på 3.pladsen. Frederik havde for mange små fejl til at køre en god placering hjem.

Dermed samlet sejr til Jonas.

Frederik vandt sidste finale og Jesper kom helt ned på 7.pladsen efter nogle omgange, men kunne køre sig op på 2.pladsen.

Jesper Rasmussen har vundet de to første afdelinger.

Jonas Kærup var meget glad til præmie overraskelsen. Så kom der lidt at en bombe. Han greb mikrofonen og fortalte, at det øjeblik havde han vantet på længe. Han ville stoppe på toppen. Det kunne han gøre nu. Jonas fortalte, at han fremover vil være mekaniker for sønnen Marcus.

Men lad os nu se om det holder. Der står sikkert en Racing Truck hjemme i stuen og venter på at blive luftet.

Jonas Kærup er en legende i dansk RC. Han har deltaget i både store internationale løb, EM, VM, ”REEDY RACE”, EOS. Hans største titel er EM for 1/10 touringcar i Sverige, sejren kørt hjem i silende regn.

Mange kan sikkert huske hans ”kampe” med Steen Graversen i touringcar 1/10. De har givet mange store racer øjeblikke.

Det har været spædende at være en del at Jonas Kærups RC karriere.

Jeg vil også slutte på toppen, så jeg må forsætte endnu. Der må være en sejr, der ligger og venter på mig et eller andet sted.

Men tilbage til Jonas Kærup –  tak for mange oplevelser på banen og udenfor. For hyggelige stunder omkring RC biler.

Resultat og stilling på DRCMU.dk