DRCMU 7 TC 2016/17

Mesterskaberne skulle afgørelse i Tinglev hallerne. Stedet er brugt i mange år, og det var 2 gang i denne sæson, at kørere gæstede stedet.

Forholdene er fine og køkkenet har altid godt med mad. Især deres deller med kartoffelsalat er kendt over det danske land.

Igen var Nicolai Nielsen på plads bag Pc’en. Han er ”streng” men retfærdig. Han hjælper kørere igennem hvert heat, så mange får en god weekend med ræs ud af det.

 

Bjarne Callesen og Ti-Mo klubben styrer hele arrangementet. Klubben havde indkøbt ETS tæpper for nogle måneder siden, men har solgt dem igen. Erfaringerne fra andre baner med disse tæpper og Sorex dæk var ikke gode. Så tæpperne er nu sent til udlandet. Derfor blev der kørt på de ”gamle” tæpper, TAK FOR DET. Bjarne havde fødselsdag om søndagen, og blev blev sungen for ham.

I superstock havde Mike Gosvig så mange point før løbet, at han var mester i klassen. I modified skulle Mike kæmpe mod Frederik Hovgaard for samlet sejr. Kun 1 point var forskellen.

I stock køres der ikke om noget mesterskab.

 

STOCK.

23 kørere til start. Klassen er en fin blanding mellem rutine og uøvede kørere. Med så mange kørere, kommer kørere til at køre mod andre, der har samme ”niveau” som en selv.

Der er ingen pokaler, men alle har lige store chancer for at komme hjem med lidt stumper, idet der er gavekort til 6 heldige fra 3 hobby forhandlere. Flere af de ”gamle” gav deres gavekort videre efter søndagens lodtrækning om gavekortene.

På det sportslige plan var der især to kørere, der havde lidt ekstra fart i deres biler.

Der var Bjarke Nyskov og Jon Brun, de var de eneste, der kunne køre 23 omgange på banen. Bag dem, der var der mange, der kunne køre 22 omgange.

Jon vandt 3 runder kval. og så havde han pole. Der blev kørt hele 5 runder, hvor så de 3 bedste var tællende. 3 lørdag, og 2 søndag formiddag.

Bjarke kom ind på en sikker 2.pladsen.

Der var god kamp om 3.pladsen. Den gik til veteranen Jens Otto Frederiksen. Philip Pedersen, der vandt sidste løb kunne ikke få tingene til at køre denne gang, og var 9.hurtigst. En tur i B-finalen til ham. Den vandt han senere om søndagen. Rasmus Kristoffersen vandt C-finalen.

Finalerne blev til tider en lidt rodet forestilling, trods de erfarne kørere, der var i finalen. Der blev skubbet en del.

I 1.finale kunne Thomas Pedersen køre sig op på 2.pladsen efter en rodet start. Jon var sidst i starten, men kørte sig op gennem feltet. I 2.finale lod han ikke de andre komme til fadet, og han vandt sikkert. I denne finale var det Jens Otto Frederiksen, der lige skulle køre sig op efter en dårlig start.

I sidste finale rullende Bjarke og Jon mere eller mindre ind til siden efter starten. Det gav plads til en tysk gæst med navnet Mirko Schreuer, der kunne vinde. Dermed havde 3 kørere hver 5 finale point. Jan havde vundet, og 2.pladsen gik til Mirko og Bjarne tog 3.pladsen.

Modified.

16 kørere til start. Flere kørere, der ”normalt” kører superstock stillede til start. Dejligt at se.

Al fokus var på kampen mellem Frederik Hovgaard og Mike Gosvig. Hvem ville vinde?

Fra første omgang så Mike meget skarp ud. Fin fart og en stabil bil, så det ud til fra tilskuerpladserne. Frederik manglede få sekunder i sluttiden i hver runde. Han var tæt på i 5. Runde. Men en sikker pole til Mike. Hans hurtigst tid var 11,712.

Bag dem kørte Mike Hansen sin chance for at blive 3ér samlet i mesterskabet. Patrick Danielsen kørte to klasser og dermed masser af køretid til ham. Han kom ind på 4.pladsen efter de indledende. Tobis Hansen kunne ikke få fart nok i bilen og kunne ikke køre sig i A-finalen, han havde dog farten til at vinde B-finalen.

Anders Aagaard var en af dem, der havde valgt superstock fra – sikkert på grund af den motorsnak, der foregår i pitten. Han kunne køre sig i A-finalen.

Alles øjne var på de to forreste i A-finalerne. Med pole havde Mike taget 1 point, så den der sluttede bedst ville blive mester. I 1.finale var afstanden ikke stor mellem Frederik og Mike. Mike i front godt skygget af Frederik. Han kunne endda køre 1/10 hurtigere end Mike på bedste tid, men det var ikke nok. Første stik til Mike. Mike Hansen kom ind på 4.pladsen efter Danielsen.

I 2. Finale blev tingene vendt på hovedet. Mike og Frederik røg ned i feltet, og det gav plads til Mike Hansen, der kunne skifte 3.pladsen ud med første plads. Patrick Danielsen tog 2.pladsen, derefter kom Mike Gosvig med Frederik på 4.pladsen. Mike stod nu med meget fine kort på hånden til sejr. Men ville han sluttede med en sejr. Mike Hansen kunne snuppe det hele i sidste finale.

Mike G. røg ud af starthullerne i sidste finale. Han fik et lille hul, og så var sejren i hus. Frederik havde intet modspil, han kørte med, hvad han havde. Trods en hurtig tid på 11.822 fra Hovgaard mod Mikes 11.946 (hurtigste omgang), så gik sejren til Gosvig.

Flot af Mike, det skal dog lige nævnes at dagens hurtigste tid var 11,712 sat af Mike.

Det var Miks første mesterskab i modified TC under DRCMU.

 

SUPERSTOCK.

Spændingen var ikke helt væk i klassen, selvom Mike Gosvig havde taget mesterskabet i hus. Kevin Nielsen og Patrick Danielsen skulle køre om 3.pladsen. Frederik B. Mikkelsen nå til 2.pladsen, men kunne måske miste den, hvis resultatet blev dårligt for ham denne weekend.

Der var 23 kørere til start. Flere havde skiftet deres 13,5 turns motor ud med hurtigere model og kørte med i modified. Fra Tyskland havde tidligere DHI vinder Tim Benson taget turen til Tinglev. Sikkert for at prøve sin nye Serpent bil i hård konkurrence.

Patrick Folman har været væk fra klassen i nogle løb, men var nu tilbage. Han var hurtig og havde forberedt sin bil perfekt. Han lagde ud med at tage 1.runde kval. foran Mike Gosvig og Kevin Nielsen. Så var stilen lagt. Pole ville gå til Mike eller Patrick, hvis ikke et eller andet skulle gå helt galt. De havde mega fart i deres biler. De andre kunne kun køre om placeringerne efter dem.

Kevin havde god fart i bilen, og som lørdagen blev ældre lignende han et godt bud på 3.pladsen samlet i mesterskabet. Der var ikke de helt store overraskelser i toppen. Mads Callesen og Casper Morgen nåede ikke med i A-finalen.

A-finalen så sådan ud:

1 Patrick Folman
2 Mike Gosvig
3 Kevin Nielsen
4 Patrick Danielsen
5 Tim Benson
6 Frederik Broløs Mikkelsen
7 Stefan Finnich
8 Steven M. Olsen

Patrick Folman tog starten i 1.finale, men lavede en ruller, og så tog Mike Gosvig over. Folman stoppede senere i heatet. Tim Benson kørte sig op fra 5.pladsen til 2.pladsen efter Mike. De først 4 var i mål indenfor 1,5 sekund.

Patrick Folman havde sikkert tænkt over fejlen i første finale, for i 2.finale kom der ingen fejl, og så kunne de andre bare se baglygterne fra hans bil. De første 5 var indenfor 7 sekunder. Kevin kom ind på 3.pladsen. Broløs hang godt på, men havde ikke farten denne weekend.

Sidste finale skulle afgøre om Gosvig skulle slutte sæsonen af med en sejr. Men sådan ville Folman det ikke, han lagde hårdt ud, og trak en smule fra.

Folman blev i front og vandt foran Mike, Kevin igen på 3.pladsen. Flot af den unge gut.

Broløs fik point nok til at forsvare 2.pladsen samlet og Kevin sluttede godt af og kunne tage 3.pladsen samlet plus en 4.plads denne weekend.

Træning, forberedelse og et godt talent for styre en RC bil, det er opskriften for enhver, der gerne vil til tops i RC verden. Det er disse 3 fyre gode eksempler på.

Du finder samlet stilling og resultaterne fra løbet på myrcm.ch/DRCMU. Der har været 60 forskellige kørere til start i denne sæson i klassen.

Nu er det blevet varmere i vejret og udendørs sæsonen nærmer sig. DRCMU genoptager sommerløb for TC (nu med formel1) med 4 løb hen over sommeren. 2 løb i Odense og Vejle.

Jofr Marts. 17