Tamiya TRF 101 – 2014.

Der har været en del F1 biler på mit skrivebord. Det startede med en Tamiya og det slutter med en Tamiya. Den første var en plastik bil, nu er det deres TRF udgave. Bilen skulle kun have været produceret i et begrænset antal, men folk efterspurgte bilen over hele verden. Derfor åbnede Tamiya igen for deres produktion af bilen, og nu ligger der en kasse med bilen i små poser på bordet. Tamiya leverer stor kasse til deres byggesæt, så store at du kan have bilen i kassen, når den er samlet.

kassen

Byggeledningen er i samme stil, som er velkendt fra Tamiya. Overskuelig og byggevenlig. Bagest i hæftet er der er en fortegnelse over alle delene, hvis man skulle få brug for at købe ekstra dele. I kittet er der intet body, ingen vinger eller dæk. I manuallen er stadig de små søde børn, der får at vide at bilerne skal bruges med omtale.

nanual

Så prisen på bilen ryger i vejret. Selve prisen på kittet er ca. 2600 kr. Så kommer body til 200-400 kr, alt efter om man vil have Tamiya karosseri. Vingerne koster ca. 200 kr. Ride dæk, som er kontrol dæk under DMSU koster ca. 350 kr. Dog er der flere fjedre men til billen, i andre bygesæt skal man ud og købe ekstra fjedre.

poser

Tamiya anbefaler, at brugeren limer kanterne på bundpladsen, og de andre kulfiber dele. Der er nogle kørere, der virkelig bruger megen tid på dette arbejde. Flot ser det da også ud, hvis man limer flere gange på kanterne.

poserdel

TAMIYA TRF 101 er opbygget, som de fleste F1 i klassen.

rearplates

Den bageste motor mount plade hænger i et kuglehoved på resten af undervognen. Til at stabilisere den bageste del, skal to plastik stykker monteres. De sidder i hvert deres kuglehoved. Pas på ikke at skrue plastik stykket ved kuglehovedet midt i vognen for tæt sammen. Der er to justerings muligheder.

bund

 Motormountdelene er selvfølgelig blå, som en Tamiya skal være.

Læg mærke til at der skal bruges thead lock flere steder.

rearmont

 Bagakslen er af kulfiber, og der følger forskellige plastikskiver med, der afgør hvor tæt bagakslen kommer på ”banen”. Jeg brugte skiverne med mærket 1, de skulle passe til gummidæk og en ”ride højde”(frihøjde) på ca. 5 mm.

Der 12 kugler med i kittet til differentialet. Der er 64 P spur med. Selve diffet er opbygget med lejer og skiver. Efter bygningen gik diffet ok. Et diff. helt i top, som man kan forvente fra Tamiya.

diff

 Det er en god ide at bruge lidt på at slibe diff. skiverne med vandslibnings papir. Der følger fedt med til diffet.

bagaxel

I front kan servoen stå op.

Hvis man vil bruge en standard servo. Du kan dog også bruge en Low profil servo. Så mærk omhyggelig med bygningen alt efter hvilken servo du har eller vælger at sætte i bilen. Servoen skal monteres med dobbeltklæbende tape, igen et system som findes på andre F1 biler. Det var nok Tamiya, der var først med den detalje.

servo

Der følger servo saver med, Tamayas velkendte, som jeg ikke synes lever op til den standard Tamiya ellers laver i deres sæt.

De nederste bærearme er af plastik, mens de øverste faktisk er et stort stykke kulfiber. Der er indstillings muligheder for forhjulene – det er camber, du kan ændre. Ved styreblokkene kan du justere frihøjde ved hjælp af skiver. På nogle modeller, sidder der små fjedre nederst på King pin styreblokkene. På denne TRF sidder de øverst. Der er 3 forskellige hardheder med i fjedre. Jeg valgte de sorte, som er de hårde.

servopåvogn

Næste punkt på byggeledningen er den særlige bro, hvorpå støddæmperne skal sidde. Der følger en stor med olie og en lille dæmper til ”fedt” med. Den store dæmper er opbygget som de dæmpere vi kender fra touringcar.

dæmper

Der sidder to små fjedre i hver sin side i midt vognen. Det er vigtigt, at få dem til at sidde korrekt, så bilen er i balance. Du kan bruge et set up board(balanceboard) til at få vognen til at være i balance. Du skruer op eller ned på pinionskruerne for få den rigtige vægtfordeling. De kalder dem roll spring i byggeledningen.

vingbag

Når bilen er færdig samlet, så skal al teknikken i. Du skal finde vinger. Jeg havde nogle Tamiya vinger fra et McLaren body, så de kom på bilen.

stordæmper

I manuallen er der brugt standard batteri. På den måde skal modtager og speedo sidder i hver side, med batteriet i midten. Jeg valgte at bygge bilen med speedo inde i bilen, og med et short batteri.

thecar

Der er hjælp at finde i manualen, når du skal finde en gearing til motoren. Eks. 21,5 turns motor anbefaler de omkring 4,5 i total gearing. Men jeg gik længere ned i totalgearing.

rearmotor

Man tager aldrig fejl, når man køber en Tamiya bil. Det er value for money. Gode materialer – godt design, og god byggevejledning. Tingene passer godt sammen. I Danmark er der et net af butikken, der sælger Tamiya biler og dele, så muligheden for at få stumper, hvis uheldet har været ude er gode.

frontarm

Til slut i manuallen er der en forklaring på hvordan du skal styre bilen rundt på banen. Gad vide hvornår de smider denne del ud af deres byggeledning. Men det er en lille charme med denne del.

manual2

TRF 101 koster ca. 2600 kr. og det er SUPERHOBBY.dk i Tølløse, der har leveret bilen.

Bilen bliver køre testet i en senere artikel.

front