Endnu en sejr til Jesper Rasmussen.

15 kørere til start. Sikke et felt – 5-6 kørere, der på  deres bedste dag kunne køre fra Jesper Rasmussen. Han er i sin egen klasse. Han “går” fra sejr til sejr. Det må være et stort press at have siddende  på skuldrene, altid være klart favorit. Men Pelle Culmsee, Marcus Kærup, Frederik Hovgaard og Jonas Kærup er alle klar til at tage over, hvis Jesper skulle tage sig en off-day.

Jesper lagde ud med at vinde de to første runder kval. Afstanden var ca. 5 sekunder ned til nærmeste.

I sidste runde kørte Jesper ind til siden, måske for at spare dæk til finalerne. Tæpperne er godt kørt til nu og det giver et større dækslid. Efter 5-6 gange 5 min. så er dækkene ikke meget værd i 2WD.

Jonas Kærup kunne vinde sidste runde kval. runde og dermed kunne han starte fra plads 2 i A-finalerne.

Nicolai Petersen havde fundet farten og kunne køre sig A-finalerne, lidt overraskende – dejligt at folk kan overraske positivt.

Det gjorde Frederik Hovgaard også i første A-finale. Han kunne tage sejren foran Jesper, der havde lavet en stor fejl undervejs.

Marcus kom slet ud og køre i første finale. Problemer med et dæmper lød medlingen fra pitten.

I 2.finale var Jesper tilbage i front. Jonas Kærup kunne ikke få tingene til at gå sin vej og sluttede nede i feltet. Marcus kørte sig op på 2.pladsen.

Sidste finale skulle afgøre tingene. Jesper tog fronten og holdt den, men Jonas skyggede ham, og afstanden var kun 3/10 efter de 5 min. Men forbi kom Jonas Kærup ikke.

Det skulle regnes lidt på talene. Jesper vandt samlet. Frederik Hovgaard tog 2.pladsen, og Jonas Kærup kom ind på 3.pladsen.

Mathias Douglas vandt B-finalen.Henrik Bridstrup vandt C-finalen.

Du kan se alle resultater fra løbet her.

Related posts