Kom til fødselsdag på Lolland-Falster.

RC klubben på Lolland-Falster har sendt os denne meddelse: 

Lolland-Falster RC klub fylder 10 år

Den 8. december er det 10 år siden, at klubben blev registreret som forening, i Nykøbing Falster.
Det startede på et lejet område, ved Marielyst, med Offroad, inden klubben flyttede til de nuværende arealer, i en gammel fabrikshal, centralt i Nykøbing.
Igennem årene, har der været mange medlemmer, og et par få af de nuværende, kan huske tilbage til dengang det startede på Marielyst. Dengang var det Nitro motorerne, man kunne høre og dufte, blandet med masser af drengerøvsstemning.
Efter flytningen til Nykøbing, blev nitroen skiftet ud med elmotorer, og andre baner blev lavet, så klubben nu giver mulighed for et bredt udvalg, onroad, drift, buggy, scaletrix, lastbilbane og flyvning.
Vi fejrer dagen med at byde på pølser og brød, på selve dagen, Lørdag d. 8. december fra klokken 10:00, i vores hal på Gartnervej 3 i Nykøbing Falster.

Related posts