ORCM klubløb med succes.

34 kørere var til start i de 3 klasser.

Størst klasse var 2 WD buggy.15 kørere i alt og feltet var stærkt besat. Jesper Rasmussen havde nok at se til hele søndagen. Han kørte 2 klasser (2Wd og superstock) og styrede tæller systemet. Tidsplanen blev overholdt og afviklingen af løb perfekt.

Der var en del gæste kørere. Blandt andet fra Sjælland. Mere om det senere.

I 2WD kunne Jesper Rasmussen ikke overraskende tage. Bag ham kæmpede blandt andre Mike Hansen, Christoffer Henriksen, Mathias Douglas om startplaceringerne.

Formand for klubben Ulrich Rasmussen var til start og han havde ikke glemt at køre 2 WD buggy. Han kørte “hyggeræs” med racing trusk sidste år. Han kørte mest 4 WD da han var ”aktiv”. Han kørte sig let i A-finalen.  Bo Lindgren gjorde også en god figur og kørte sin i A-finalen.

I finalerne var Jesper langt foran de andre og han kunne som den eneste køre 14 omgange i finalerne. Henriksen blev hurtigere og hurtigere som dagen skred frem, og han kunne tage 2.pladsen. Tobias Baungaard startede, som nr. 6,  men kunne køre sig op på 3.pladsen. Niklas Engholm havde kørt nogle fine indledende, men i A-finalerne kunne han ikke få tingene til at fungere.

I superstock var Jesper Rasmussen også hurtig og han kunne tage pole foran Søren Boy Holst og Chris Nielsen. Der var 11 kørere til start. Klubben besluttede at alle 11 mænd skulle køre med i A-finalen. Der forløb fint. Finalerne blev spændende med mange tætte placerings skift.

Jesper havde ikke nogen heldige finaler og sluttede på 6.pladsen.

Søren Boy Holst havde nogle fine dueller med Jesper og Søren kunne vinde 2 finaler Chris Nielsen vandt 1 finale. Det gav samlet sejr til Søren foran Chris og med Mike Hansen må 3.pladsen. Søren Boy Holst fik altså det bedste ud af turen fra Sjælland. Måske det kunne give andre fra  Sjælland lyst til at komme en tur til Fyn. Det er DASU løb i Juni på banen.

Large Scale klassen havde 7 kørere til start. Der var både Racing truck og GT(plastikbiler) til start.

Nicolai Petersen har for en del år siden været stærkt kørende i touringcar 1/5 og han har ikke glemt at styre en 23 ccm GT bil. Den gang blev han Dansk Mester i TC klassen. Søren Jeppesen har også masser af large scale erfaring. Så kampen om sejren stod mellem de to.

Raceformatet var med 3 finalerne a 15 min. Kun de to bedste ville være tællende. Søren Jeppesen vandt 1.finale, men så tog Nicolaj over, og han vandt samlet.

Danial Genz kørte gode fine finaler, selvom det er hans første sæson og han sluttede på 3.pladsen.

Alt i alt en hygge dag med masser at godt ræs på kunstgræsset og asfalten. Inden længe melder ORCM ud, hvornår næste klubløb bliver afholdt.

Se alle resultater på siden her.

 

Related posts