DRCMU 5 TC i Tinglev.

Tinglev klubben var igen vært ved et DRCMU TC løb. Serien har holdt en lille pause hen over jul/nytår, men nu kører serien igen på fuldt tryk.

76 kørere var til start, flot at se så mange til RC løb.

Der var ikke de store overraskelser i klasserne. I stock var det Lars Kristensen, der var hurtigst.

I SuperStock kunne Patrick Folman vinde sin 4. sejr denne vinter. Han skal gøre et eller andet forkert, hvis han ikke skal køre med samlet sejr i klassen. Værd at nævne er måske Michael Hovgaard, der var på “gæste” optræden i klassen, og han kørte sig i A-finalen.

I Formel var der kun 6 til start. Daniel Bjerg vandt foran Søren Jeppesen.

I modified var Patrick Hornum hurtigst og vandt foran Patrick Danielsen. I denne klasse ligner Mike Gosvig en mester med to løb tilbage.

Tak til Anders Bak for billeder. Der er mange flere på denne side.

Resulstaterne finder du på www.drcmu.dk

Related posts