Jan Larsen ser tilbage.

DRCMU 2010-2016.

Efter at jeg nu er fratrådt positionen som formand for DRCMU tænkte jeg det kunne være sjovt at lave et lille blog-agtigt indlæg her for at fortælle jer mine oplevelser som DRCMU formand igennem de sidste 6 år og hvilke udfordringer det har givet. Forhåbentlig giver det et indblik i hvad der har foregået ‘behind the scenes’. 

Banebredde:

Da jeg trådte til i 2010 overtog jeg et sundt DRCMU, dog med visse udfordringer som krævede umiddelbar opmærksomhed. 

Det var noget så simpelt som en ændring i banebredden i TC fra 2m til 2,5m jeg startede ud med at indføre til stor tilfredshed hos kørerne. Jeg var striks i at overholde dette de første par år og der var da også flere klubber til forskellige løb der måtte ændre deres banelayout inden løbet kunne starte, sikkert ikke til deres udelte tilfredshed smile-humørikon. Men det gav et tiltrængt løft i kvaliteten af kørslen ude på banen; der var nu plads til at køre tæt. Samtidigt var bilerne også blevet hurtigere, så det var nødvendigt uanset hvad.

I dag er det en selvfølge for klubberne at bredden skal være dette, det er ikke nødvendigt at gå rundt og tjekke efter, til min store tilfredshed.

Klubbernes indtjening på løb:

Det næste problem var knapt så nemt at implementere; hvordan fik vi klubberne til at tjene på løbene? På dette tidspunkt løb det enten lige rundt eller også gav det underskud. Det var uholdbart. Klubberne forelage problemet til bestyrelsen og bad os om at prøve at finde en løsning. Vi var igennem flere ideer indtil vi tog en chance og indførte kontroldæk inkluderet i startgebyret. Det gav en stor stigning i startgebyret til 400,- som vi kender det i dag i SS og modified. Samtidigt indførte vi en stigning af startgebyret i stock fra 50 til 100 kr. Vi vidste det var en risiko at tage ved at tage så store stigninger i brug, og min mailbox glødede da også med utilfredse og skeptiske kørere. Og klubber der var i vildrede om hvordan de skulle få fat i så mange dæk. Efter lidt skriven frem og tilbage gik de fleste med til at i det mindste at prøve tiltaget.

Valget af dæk faldte på Sorex 28 da jeg vidste at dækket var et af de bedste på markedet, det var muligt for alle forhandlere at få fat i og Schumacher var pålidelige i leveringen. Det eneste hage var dog prisen; Sorex dækket var ikke billigt, men det var jeg lidt ligeglad med, man får hvad man betaler for.

De 400 kr. i startgebyr blev fastlagt ved hhv. 150 til selve startgebyret og 250 for dækkene. Så vidste jeg klubberne tjente på det. Hvor meget var så op til dem selv hvis de kunne score lidt rabat ved Schumacher selv, eller, som de fleste gjorde, igennem en lokal forhandler. På den måde gav det også en lille gevinst til forhandleren. 

Jeg forsøgte også at indføre LRP dæk i et par sæsoner, men da de viste sig at være uens fra batch til batch samt ikke gav det ønskede greb blev de igen erstattet af det gamle Sorex 28 dæk der imidlertid var kommet med et nyt indlæg. 

I dag er det kun meget få personer der brokker sig over at skulle betale 400 kr. til startgebyr. Der er stadig stock kørere der ønsker at rykke op i SS der udtrykker sig skeptisk, men når de først har prøvet det er der ingen problemer. Jeg hører heller ikke nogen klager fra stock kørerne omkring det at betale 100 kr., hvilket er dejligt at se.

Disse tiltag var med til at højne kvaliteten af løbene betragteligt, både sportsligt, men så sandelig også fra klubbernes side. De havde nu økonomisk overskud til at gøre løbene endnu bedre med nye tæpper, store baner i store haller, gode lydanlæg, speakere, dommere og kompetente løbsledere. 

I dag tjener de fleste klubber rigtig godt på løbene og vi har rigtig mange kørere, kvaliteten og niveauet er internationalt og både tyskere, nordmænd og enkelte svenskere har besøgt vores løb. Selv løbet på Sjælland (Birkerød), hvor DRCMU historisk set står svagt, var velbesøgt hvilket lover rigtig godt for fremtiden. 

Samarbejde med DMSU:

Der er rigtig mange der har spurgt mig omkring DRCMU og DMSU og hvordan de to unioner måske kunne arbejde sammen. I de næste par linier vil jeg prøve at forklare mine egne synspunkter til hvorfor det ikke er blevet en realitet.

I efteråret 2011 er kørernes utilfredshed med DASU efterhånden blevet så stor (med rette) at ‘udbryderunionen’ Dansk Model Sports Union (DMSU) bliver præsenteret ved 2 præsentationsmøder i Greve (så vidt jeg husker) og Vejle. Jeg husker mødet i Vejle, som jeg var tilstede ved, klart og tydeligt da modstanden til DMSU allerede der var stor i de jyske og fynske klubber da mange var skeptiske til oplægget DMSU var kommet med inden mødet og i særdeleshed til Ole Hansen som person. Ole Hansen blev nærmest grillet på det møde hvilket måske var lidt i overkanten, men oplægget DMSU kom med til både DRCMU og klubberne var for tyndt og urealistisk (primært økonomisk), derfor blev det umiddelbart ikke til noget. 

I det næste år eller to var der rigtig meget korrespondance mellem DRCMU og DMSU. Jeg forsøgte at overbevise DMSU om at de ikke skulle appellere til mig som formand, men til klubberne da det er dem der har magten i DRCMU. Hvis de vælger at flytte over til DMSU, eller en anden union, så er der ikke mere DRCMU. Jeg blev flere gange præsenteret et oplæg fra DMSU’s side som jeg tog med på generalforsamlinger i DRCMU hvor de nærmest omgående blev skudt ned. DMSU’s oplæg blev afvist primært fordi de ikke passede ind i DRCMU’s kerneværdi, nemlig at kunne komme ude fra gaden og køre med til løb når der var betalt startgebyr. Dette ville forsvinde hvis DRCMU meldte sig ind under DMSU og det ville klubberne ikke tillade. Udover dette var der også andre problemstillinger. Jeg forsøgte at fortælle dette til DMSU’s bestyrelse gentagne gange men alligevel løb det ud i sandet.

Siden dengang har der ikke været ret meget kommunikation mellem DRCMU og DMSU simpelthen fordi de to unioner bygger på forskellige kerneværdier.

Samarbejde med DASU:

Jeg har aldrig lagt skjul på hvordan jeg synes DASU håndterede deres MRC sektion i starten af 10’erne og jeg fortalte også formanden for DASU’s hovedbestyrelse at hvis han ville undgå en MRC-masseudvandring, så skulle der ske noget drastisk. Det skete så desværre først efter at nærmest alle klubberne havde forladt DASU. Jeg har siden bandet DASU langt væk fordi de ikke forudså ‘katastrofen’ før den skete, eller bare var ligeglade, men måske det gjorde et indtryk. DASU fik friske kræfter med et nyt MRC udvalg som spurgte DRCMU om vi var interesseret i et samarbejde. Jeg forklarede at DRCMU da var interesseret, men at vi skulle starte stille ud for ligesom at se hinanden an. Det startede med fælles løb hvor der blev indgået lidt kompromis i begge reglementer så alle var nogenlunde tilfredse. Det fungerede bare ikke helt for DRCMU da kørerne var utilfredse med kvaliteten af løbene pga. kompromiserne. Derefter blev der forsøgt at slå DRCMU og DASU løb sammen med DRCMU regler da det var det der blev efterspurgt. Det kørte til ok tilfredshed hos begge parter i et stykke tid, men er gået lidt i stilstand igen da DASU ønsker at satse mere på egen serie i fremtiden. 

Alene i bestyrelsen:

For nogen år siden var der en del ballade i offroadsektionen i DRCMU omkring brug af dækmiddel til offroadløb. Det udviklede sig desværre med beskyldninger frem og tilbage hos de mere etablerede kørere. I princippet var jeg lidt ligeglad, men da konflikten kostede DRCMU deres offroad ansvarlig som øjeblikkeligt trådte tilbage betød det at jeg lige pludselig stod med en hel union at styre ene mand. Jeg tog en meget hurtig, men velovervejet beslutning om at tillade dækmiddel da jeg på ingen måde kunne kontrollere det. At det så viste sig nærmest ingen betydning at have var så en anden ting…

Men resultatet var som sagt at jeg stod tilbage og skulle administrere 300 ‘medlemmer’, jeg var ansvarlig for både onroad, offroad, sekretær, stillinger, planlægning af kalendre, hjemmesiden, besvarelse af emails og alt muligt andet. Hurtigt indså jeg at hvis jeg gik kold i DRCMU arbejdet på nuværende tidspunkt, så ville hele DRCMU kollapse. Situationen som den var nu ville selvfølgelig ikke gå i længden og jeg tog den beslutning, med godkendelse fra generalforsamlingen, at hente en kasserer ind som intet havde med DRCMU eller rc at gøre overhovedet. Det gav mig lidt pusterum til at samle trådene og ligge en plan for fremtiden for DRCMU. 

Da vi nåede generalforsamlingen i 2015 havde jeg kørt DRCMU alene i et lille stykke tid og jeg kunne mærke det var begyndt at blive stressende da der blev lagt mange timer i det. Heldigvis, lidt i medlidenhed tror jeg (:-)), trådte både Jens Otto Frederiksen ind og overtog tjansen som onroad ansvarlig og Christer Rasmussen vendte tilbage til bestyrelsen, nu som offroad ansvarlig og kasserer igen. Det betød at jeg i sæsonen 2015/2016 trådte lidt mere tilbage og lod de to køre showet som de nu havde lyst til, selvfølgelig i DRCMU’s ånd. Og jeg må sige de begge har gjort et rigtig godt job. Løbene er stadig af højeste kvalitet herhjemme og det skyldes bl.a. deres kæmpestore arbejde bag kulisserne. 

Jeg vil gerne takke Ulrich Rasmussen for hans arbejde i bestyrelsen da han sad i den, Jens Otto Frederiksen for melde sig til at udføre arbejde i den tunge onroad afdeling og Christer Rasmussen som, igen, nu tager en tørn i bestyrelsen. Desuden vil jeg gerne takke min Bent Larsen (min far) for at tage kasserer tjansen da det brændte allermest på og Bjarne Callesen som revisor i en menneskealder og som sparrings-partner i mange situationer. Plus alle jer andre som jeg har glemt, alderen trykker sgu… 

Nu har jeg valgt at give mig selv lidt mere opmærksomhed, både ifm. løb med også familiemæssigt. Jeg glæder mig til at ræse derude som menig-mand og jeg ønsker Kim Nielsen alt mulig held og lykke som ny formand. Giv ham nu en lige en chance for at komme ind i kampen inden I begynder at bombardere ham med alle mulige spørgsmål. 🙂

Mvh,

Jan Larsen

Related posts