1. afdeling 1/10 offroad hos RCKongen.

Nyt raceformat havde premiere hos RCKongen d. 5/10. I stedet for at køre, som mange kørere har kørt verden over i mange år, så var tiden til at prøve noget nyt mente Kim Bendiksen.

Kort fortalt, så kører man en kvalifikations runde. Derefter 1 finale(start placering) efter hvor hurtigst man kørte i kvalifikations runde.

Det betyder, at man godt kan køre både i A og B finale på samme løbsdag. Der bliver primært kørt med 6 kørere i finalerne hos RCKongen, men hvis der er 7 kørere i en klasse, så kan man godt køre med 7, således var dette tilfældet i 4 WD klassen denne lørdag.

Kørere skulle lige vende sig til dette nye format, men alle havde Ja-hatten på, og tog godt imod udfordringen.

Banen var bygget lidt om og tællersnoren var flyttet, det gav lidt problemer først på dagen, men det blev rettet og så kunne, der køres ræs.

I 2 WD var kampen om fronten et familie anliggende. Marcus Kærup mod sin far Jonas Kærup. Det er blevet snakket meget i familien om, hver der er hurtigst. Jonas Kærup vandt VM +40 her i sommers, så sønnen ville sikkert gerne vise, at han er hurtigere.

De holdt i front og kunne vinde hver en finale, så 3 A-finale skulle afgøre samlet sejr.

Bag dem var der kamp mellem Mathias Douglas, Nicolai Sørensen og Michael Hovgaard. De var dog ikke stabile dog til at true Kærups.

Bedst af 3 “banden” var Mathias, der kom ind på 3.pladsen. Den sidste A-finale blev en rodet omgang, og Junior Kærup holdt hovedet koldt, og vandt samlet. 

I 4WD er Marcus Kærup i sin helt egen liga. Pelle Martin gæstede klassen og gjorde en fin indsats. Han har været væk i flere år, men er begyndt igen. 

Der var tysk deltagelse. Sven Ratzlaff fra Nordtyskland tager den lange tur til Søndersø. Han er ikke blandt de hurtigste, men hygger sig 110%. Han er klar til de næste par løb hos RCKongen, fortæller han. Han kørte også nogle få løb sammen med datteren sidste år. Hun var desværre ikke med, da hun kørte et stort 1/8 buggy løb I Østtyskland.

Marcus vandt den hele og Mathias Douglas kunne tage 2.pladsen, selvom han have et uheld med et dæk, der fandt af. Pelle tog sig af 3.pladsen.

Sportmands klassen er en fin blandning af nye folk og så folk, der ikke rigtig har hurtigheden i fingeren mere. Men det betyder også at der er stor forskel i farten. Alle kører med 13,5 turns HobbyWing motor, men alligevel svinger tiderne meget.

Det betyder meget at kunne blive på hjulene. Jens Otto Frederiksen startede ud med problemer med tælleren, men fik en tid i 1. runde, der kunne gøre at han startede fra start spor 2.

I front holdt Micheal Jørgensen. Han kunne dog ikke holde fronten, og Jens Otto kunne tage en let sejr i 1.finale.

I 2.finale kunne Jan Douglas “snyde” alle i starten og lå længe i front. Men pludselig ville bilen ikke mere. Tandhjulet på motoren ville ikke være med mere.

Magnus Willumsen er ny i klassen. Han har kun kørt 1 1/2 måned. Men han træner meget, og så bliver man hurtig. Han skal nok komme op og vinde løb denne vinter. Han har farten, men mangler måske overblikket.

Sidste finale blev en rodet omgang. Jeg tror næsten alle prøvede at føre løbet. Banen i Søndersø  har flere steder, hvor man kan overhale.

 Bliver man taget med en omgang, så kører man ud til siden og giver plads. Det er der mange, der gemmer i “kampen hede”. Har man kørt galt, så kikker man sig for, og ikke bare kører ud. Derfor blev sidste finale en rodet omgang.

Magnus kunne vinde sidste finale og samlet resultat blev Jens Otto Frederiksen foran Willumsen og Michael Jørgen på 3.pladsen.

Der blev ikke kørt i truck klassen. Kun to tilmeldte.

Related posts